Software har ingen kasse at sætte et mærke på. Derfor har artikel 30 i forordning (EU) 2024/2847 en særregel, hvor CE-mærkningen af software anbringes enten på EU-overensstemmelseserklæringen eller på produktets websted.
Reglen gælder fra 11. december 2027. Indholdet af selve erklæringen er behandlet i EU-overensstemmelseserklæringen for software. Her handler det kun om mærket, hvor det placeres, og hvordan placeringen kan efterprøves.
Hvad artikel 30 siger
Artikel 30, stk. 1, lyder for software: “For produkter med digitale elementer i form af software anbringes CE-mærkningen enten på den i artikel 28 omhandlede EU-overensstemmelseserklæring eller på webstedet for softwareproduktet. I sidstnævnte tilfælde skal der være nem og direkte adgang for forbrugere til den relevante sektion på webstedet.”
Fabrikanten har altså to muligheder. Vælges erklæringen, følger mærket med dokumentet. Vælges webstedet, kommer et ekstra krav om nem og direkte adgang for forbrugere.
Stk. 3 bestemmer, at mærket anbringes, før produktet bringes i omsætning. Stk. 4 kræver, at det bemyndigede organs identifikationsnummer anføres efter mærket, når modul H er brugt. Artikel 29 henviser til de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.
Hvad mærket betyder
Artikel 3, nr. 31, definerer CE-mærkningen som angivelsen af, at produktet og fabrikantens processer opfylder bilag I. Det er et mærke for to ting på én gang, softwarens egenskaber og den sårbarhedshåndtering, der følger produktet.
Kommissionens FAQ siger i afsnit 6.7, at mærket ikke kan anbringes, hvis fabrikanten ikke har gennemført en overensstemmelsesvurdering med positivt resultat. Mærket er altså et udtryk for et afsluttet forløb. At sætte det på en side, mens vurderingen pågår, er at erklære noget, der ikke er afgjort.
Hvad “nem og direkte adgang” betyder
Udtrykket er ikke defineret nærmere i forordningen, vejledningen eller FAQ’en, som er læst til denne artikel. Hvordan en myndighed vil bedømme det, vides derfor ikke endnu. Der er heller ingen dansk praksis.
En rimelig læsning, som vi markerer som tolkning, er, at en forbruger skal kunne finde sektionen med mærket fra produktsiden uden at søge, logge ind eller kende en særlig adresse. Et mærke, der kun findes i en PDF tre klik nede i en supportportal, ligger langt fra den læsning.
Sådan prøver en gennemgang mærket fra købssiden
At prøve mærket fra download- og købssiden er en metode og ikke et krav. Gennemgangen går den vej, en køber går, og noterer, hvad der sker:
- Hvor starter køberen? Typisk på produktsiden, i en appbutik eller i en webshop.
- Kan mærket eller sektionen med mærket nås derfra uden login?
- Gælder mærket for den version, der faktisk kan købes eller hentes på det tidspunkt?
- Står det bemyndigede organs nummer efter mærket, hvis modul H er brugt?
- Er mærket kommet på før omsætningen, og kan det vises med datoer i versionshistorikken?
Spørgsmålet om version er det, der oftest kræver arbejde for software. Hentes den seneste version, mens mærket på siden blev sat for en tidligere, skal det kunne forklares, hvorfor mærket stadig dækker. Svaret ligger typisk i vurderingen af, om opdateringen var en væsentlig ændring.
Et tænkt eksempel. Et softwarehus sælger et program i egen webshop og i en appbutik. På egen side står mærket i bunden sammen med et link til erklæringen. I appbutikken er der intet om mærket, men beskrivelsen har et link til produktsiden. Om det giver nem og direkte adgang, er netop det spørgsmål, der endnu ikke er afklaret. Vil man undgå tvivlen, kan mærket også sættes på erklæringen, som så følger med fra begge kanaler.
Fejl, der er formelle mangler
Artikel 58, stk. 1, gør flere fejl ved mærket til formel manglende overholdelse. Det gælder, når mærket er anbragt i strid med artikel 29 og 30 (litra a), når det ikke er anbragt (litra b), og når det bemyndigede organs nummer mangler, hvor det er relevant (litra e). Fortsætter fejlen, kan tilgængeliggørelsen begrænses eller forbydes efter stk. 2. Det er fejl, der kan ses uden at åbne programmet.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Det kræver en beslutning om placeringen og en kobling til frigivelsesprocessen, så mærket kun følger versioner, der er vurderet. Arbejdet er lille, når det er tænkt ind fra start, og besværligt, når hjemmesiden lægges om bagefter.
Et forkert placeret eller manglende mærke er blandt de lettest konstaterbare fejl efter forordningen. Det kræver ingen teknisk undersøgelse at finde det.
Det skal I lade være med
- At sætte mærket på, mens vurderingen pågår · FAQ’en forudsætter et positivt resultat.
- At gemme sektionen bag login · forbrugere skal have nem og direkte adgang, når webstedet er valgt.
- At glemme organets nummer · ved modul H skal det stå efter mærket.
Det skal auditten kunne vise
- ☐ En dokumenteret beslutning om, hvor mærket anbringes.
- ☐ Skærmbilleder af vejen fra købs- og downloadsiden til mærket.
- ☐ Dato for anbringelsen, før den pågældende version blev bragt i omsætning.
- ☐ Organets identifikationsnummer, hvor modul H er brugt.
- ☐ En kobling mellem mærket og de versioner, vurderingen dækker.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/2847 om cyberrobusthed, artikel 3, nr. 31, artikel 29, 30 og 58, læst 13. november 2026 i Publikationskontorets udgave af EUT-teksten.
- Europa-Kommissionen, FAQs on the Cyber Resilience Act, version 1.4, afsnit 6.7, læst 13. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Gå selv vejen fra jeres købsside til der, hvor mærket skal stå, og tag skærmbilleder undervejs.
Læs også: Modul A for et softwareprodukt · Hvornår er softwaren bragt i omsætning?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Cyber Resilience Act hos Nielco IT
